INVITATION TIL JUNIOR BIVY OVERNATNING
Jubiii…nu er det endelig ved at være tid til vores overnatning i Bivuak!!
Praktisk information:
Hvor og Hvornår:
Fra fredag d.24/1 kl.18.30 til lørdag d.25/1 kl. 9, hvor vi sover i bivuak på spejdergrunden. Vi skal være ude hele tidsperioden.
I skal have spist aftensmad hjemmefra. Vi skal hygge ved bål, forhåbentlig se på stjerner.
Det vil være dejligt hvis der er nogle forældre der vil bage boller til morgenmaden!?!
Hvad skal jeg medbringe:
Varmt og praktisk tøj, passende til vejret. Mange lag tøj er godt - husk også fødderne.
Tøj til natten: Et sæt uldundertøj, en tynd trøje (uld/ fleece), 2 lag uldsokker (egne samt et stort par af mors eller fars) samt en tør hue.
Og nej, man må ikke sove i det tøj man har haft på hele aftenen (det er fugtigt og man bliver kold)
Sovepose - Her er det en god ide med 2 soveposer eller en inderpose af fleece (denne kan syes af et billigt fleecetæppe fra IKEA eller lign.)
Gerne et ekstra tæppe til at have over sovepose for fugten.
Liggeunderlag. Da vi skal ligge på jorden er det en god ide med et “gammeldags” underlag (luft skal ikke ligge direkte på jorden), samt et ekstra for komfort (både varme og blødhed) (Max bredde 60cm, vi skal udnytte hinandens varme)
Toiletsager (ja, der skal børstes tænder selvom vi sover ude)
Spisegrej og krus
Lygte/ pandelygte samt en bamse til at dele soveposen med
Regntøj, hvis det regner!
Tilmelding og betaling:
Tilmelding samt betaling (20kr) på Hadstenspejdernes hjemmeside senest 16.1