Hej alle mikrospejdere.
Hermed indbydelse til årets sommerlejr!
Hvornår:
Lejren foregår fra lørdag d. 10. maj kl. 10.00 – søndag d. 11. maj kl. 14.00.
Forældre og søskende er velkomne fra søndag
kl. 10, hvor vi afholder spejderdag for alle interesserede forældre og børn som
vil snuse til spejderlivet – ikke kun jer der allerede er spejdere i forvejen.
Sted: Spejdergrunden og skoven ved Ellemosevej.
Hvad skal vi lave: Vi skal sove i telt og lege og hygge i skoven og på spejdergrunden. Vi skal tage et eller flere mærker og lave mad på bål.
Forældrehjælp: Det vil i tilmeldingen være muligt at tilmelde sig som hjælper for forældre der gerne vil med og opleve, hvor hyggeligt det er på en spejderlejr. Hvis man melder sig som forældrehjælp skal man huske, at man i så fald deltager på lige fod med de andre ledere og derfor forventes at hjælpe til og være der for alle børnene – ikke kun sit eget.
Pakkeliste: Kommer på mail til alle tilmeldte senere
Vi glæder os til at se jer alle til en rigtig dejlig sommerlejr
Spejderhilsner fra Mikrolederne.